Ved Rigspolitiets screening af ansøgningerne sker der en konkret vurdering blandt andet på baggrund af forholdet mellem antallet af ledige stillinger og antallet af kvalificerede ansøgere. Ved vurderingen lægger Rigspolitiet også vægt på studiekompetencer, erhvervsuddannelse, erhvervserfaring, fritidsinteresser og frivilligt arbejde.
Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren
- har de rette personlige egenskaber og holdninger,
- er psykisk og fysisk robust, herunder har en rimelig højde,
- har et normalt syn,
- er ustraffet og vurderes værdig til den tillid og agtelse,
politijobbet kræver,
- er studieparat og har gode evner til at lære,
- har gode analytiske evner,
- har gode mundtlige kommunikationsevner,
- er god til at skrive,
- har et godt kendskab til it,
- er en rutineret bilist samt
- er god til at svømme og til at yde førstehjælp.
Det er fortsat et krav, at optagelsesprøverne bliver bestået med tilfredsstillende resultat.
Ansøgerne skal ved prøverne blandt andet vise, at han/hun:
- har de rette personlige kompetencer i forhold til
politijobbet,
- er studieegnet og har potentiale til at gennemføre
grunduddannelsen med tilfredsstillende resultat,
- kan matche et passende gymnasialt niveau i dansk,
engelsk og samfundsfag,
- har et tilfredsstillende fysisk potentiale til at blive en god
politibetjent samt
- er helbredsmæssigt egnet til politijobbet.
Det skal bemærkes, at reformen af politiuddannelsen ikke er endeligt godkendt endnu. Orienteringen er derfor med forbehold for ændringer.
Du kan her på hjemmesiden se de aktuelle krav og prøver. Under menupunktet "sådan gør du" kan du læse om, hvordan du opbygger din ansøgning, og hvad din ansøgning i øvrigt bør indeholde.
SU
Der er i forbindelse med budgetanalysen af politiet stillet forskellige forslag til ændringer i politiets virksomhed, herunder om ændringer af politiets grunduddannelse. Du kan læse mere om budgetanalysen på Justitsministeriets hjemmeside jm.dk.
Politiet har således ikke i øjeblikket truffet beslutning om de kommende grunduddannelser skal ske helt eller delvist på SU. Den enkelte ansøger, der skal ansættes/optages på uddannelsen, vil inden ansættelse/optagelse få nærmere besked om vilkårene. Politiets beslutninger om eventuel overgang til helt eller delvist SU vil fremgå af hjemmesiden blivpolitibetjent.dk.
Statsborgerskab/indfødsret Politibetjente ansættes som tjenestemænd. Ansættelse som tjenestemand kræver dansk statsborgerskab/dansk indfødsret.
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som ikke har eller ikke har søgt om dansk statsborgerskab/dansk indfødsret.
Hvis du ikke har dansk statsborgerskab og søger en stilling som politibetjent på prøve, skal du vedlægge en kopi af kvitteringen for, at du har søgt om dansk statsborgerskab. Du har herefter mulighed for at fortsætte i ansættelsesproceduren, men du kan først blive ansat, når du har opnået dansk statsborgerskab.
Læs mere på www.politi.dk > borgerservice > udlændinge eller på www.ny-i-danmark.dk om, hvordan man søger om dansk statsborgerskab.
Alder
Rigspolitiet kræver, at en ansøger er fyldt 21 år. Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som ikke er fyldt 21 år, også selvom han/hun er tæt ved denne alder. Jobbet som politibetjent indebærer, at politibetjenten skal løse mange forskellige typer opgaver og har kontakt med mange forskellige typer mennesker. Et krav om en vis modenhed er derfor af afgørende betydning for at kunne bestride stillingen. Rigspolitiet har dispensation fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og kan derfor stille krav om, at ansøgere er fyldt 21 år.
Højde
Rigspolitiet lægger vægt på, at en ansøger er fysisk robust og fysisk egnet til politiarbejdet, herunder at ansøgeren har en rimelig højde. Rigspolitiet giver normalt afslag til en kvindelig ansøger, hvis hun er mindre end 164 cm, og til en mandlig ansøger, hvis han er mindre end 172 cm.
Kørekort
Rigspolitiet kræver, at en ansøger har kørekort til personbil. Det er en forudsætning for uddannelsen som politibetjent på prøve, at man har erhvervet kørekort.
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som ikke har erhvervet kørekort, også selvom han/hun er ved at erhverve et sådant.
Det er vigtigt, at ansøgeren inden ansættelse har erhvervet rutine i at køre bil. Manglende rutine kan erfaringsmæssigt gøre det svært at blive godkendt til udrykningskørsel.
Førerretsfrakendelse
Da det er en absolut forudsætning for uddannelsen som politibetjent på prøve, at man har kørekort, giver Rigspolitiet afslag til en ansøger, som aktuelt er frakendt førerretten ubetinget.
Rigspolitiet giver tillige afslag til en ansøger, som er frakendt førerretten betinget eller er meddelt kørselsforbud, og hvor prøvetiden - normalt 3 år fra afgørelsens dato - aktuelt ikke er udløbet. Det sker, fordi der i disse situationer er en forøget risiko for at miste kørekortet i denne periode.
Hvis en ansøger aktuelt er sigtet/tiltalt for et forhold, der - hvis pågældende findes skyldig - kan føre til frakendelse af førerretten (betinget eller ubetinget), giver Rigspolitiet afslag. Pågældende kan søge på ny, når straffesagen er afgjort. I så fald vil sagen indgå i vurderingen af ansøgerens egnethed.
Strafbart forhold
Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren er ustraffet.
Det er en betingelse for ansættelse i en tjenestemandsstilling, at ansøgeren er værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Der eksisterer et særlig strengt værdighedskrav netop for ansættelse i politiet. Alle strafbare forhold indgår med stor vægt i vurderingen. Der ses på forholdets karakter, alder på gerningstidspunktet og den forløbne tid.
Rigspolitiet giver normalt afslag til en ansøger, som er straffet for berigelseskriminalitet (inklusiv butikstyveri), vold, spirituskørsel, overtrædelse af narkotikalovgivningen, overtrædelse af lov om forbud mod doping eller overtrædelse af våbenloven, med mindre konkrete omstændigheder (navnlig alder på gerningstidspunktet) taler imod.
Hvis en ansøger aktuelt er sigtet/tiltalt for et strafbart forhold, der - hvis pågældende findes skyldig - kan have afgørende indflydelse på vurderingen, giver Rigspolitiet afslag. Pågældende kan søge på ny, når straffesagen er afgjort. I så fald vil sagen indgå i vurderingen af ansøgerens egnethed.
Studiekompetence
Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren er studieparat og har gode evner til at lære. Ansøgeren skal have gode mundtlige og skriftlige fremstillingsevner, et godt kendskab til fremmedsprog (særligt engelsk) samt et godt kendskab til IT.
Mangfoldighed og livserfaring
Politiet ønsker at rekruttere blandt et bredt udsnit af befolkningen og prioriterer derfor ansøgere af begge køn og med forskellige kvalifikationer samt forskellig kulturel, social og etnisk baggrund.
Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren er motiveret og reflekteret i forhold til politirollen og foretrækker ansøgere med en vis modenhed, herunder empati og vurderingsevne.
Ansøgerens dokumenterede oplysninger om erhvervserfaring - herunder ledererfaring - indgår i den samlede vurdering af ansøgeren.
Svømmefærdigheder og førstehjælp
Rigspolitiet lægger vægt på, at en ansøger har bestået en prøve i svømning, livredning til vands eller førstehjælp, men det er ikke et krav. Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er nødvendigt for at kunne udføre alle dele af politiarbejdet, at en politibetjent i et vist omfang kan svømme, foretage livredning til vands og yde førstehjælp.
I forbindelse med ansættelsesproceduren vil en ansøgers dokumenterede færdigheder i svømning, livredning til vands og førstehjælp indgå i den samlede vurdering.
Helbred
Ansættelse som tjenestemand forudsætter bl.a., at ansøgeren efter sin helbredstilstand er i stand til at bestride stillingen. Rigspolitiet kræver af ansøgere, at de har et godt helbred, herunder normalt syn, normal hørelse og almindeligt farvesyn.
Vurderingen sker i lyset af karakteren af netop politijobbet:
Ø Politibetjente skal kunne udføre dagligdagens politiarbejde.
Ø Politibetjente deltager i voldsomme og ekstreme situationer under alle forhold.
Ø Politibetjente har pligt til at handle, eksempelvis for at opretholde ro og orden, foretage anholdelser og beskytte mennesker. Politibetjente skal kunne yde en optimal indsats, også under stress, i ekstreme situationer og uanset de ydre omstændigheder.
Ø Politijobbet kan være fysisk krævende også under uddannelsen.
Ø Politibetjente kan anvende magt og er bevæbnede, ligesom de tit kører udrykningskørsel. Politibetjente må naturligvis ikke i disse situationer som følge af helbredstilstanden udgøre en unødvendig risko for sig selv eller andre.
Rigspolitiet giver afslag, når en ansøger har en helbredsmæssig skavank, der skønnes at medføre:
Ø Nedsat evne til at udføre jobbet i al almindelighed.
Ø Øget risiko for egen og andres sikkerhed.
Ø Øget risiko for egen fremtidig helbredssituation.
- Synet / Øjne
Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren har normalt syn.
Det betyder i praksis, at følgende accepteres:
1. at dit syn uden korrektion ikke er dårligere end 6/12 (0,5) på det bedste øje og 6/24 (0,25) på det dårligste øje, eller
2. at du har anvendt bløde kontaktlinser i mindst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen, og du kan korrigere til normalt syn. Korrektionen må dog ikke være -7 og +5 eller mere.
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, hvis syn ikke kan korrigeres til normalt syn. Begrundelsen er, at pågældende har nedsat evne til at udføre jobbet i al almindelighed. Generelt skal man kunne varetage politiarbejdet uden brug af briller. Afhængighed af briller er uforeneligt med politiuddannelsen, da politiarbejdet indebærer en risiko for at miste briller eller hårde kontaktlinser, hvilket medfører en øget risiko for egen og andres sikkerhed.
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, hvis syn kræver en korrektion med bløde kontaktlinser på –7 og +5 eller mere. Det er Rigspolitiets opfattelse, at sådanne ansøgere generelt har så svage øjne, at det er uforeneligt med ansættelse, navnlig af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation.
- Synsoperation
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som har fået foretaget synskorrigerende operation, hvis synet inden operationen krævede en korrektion på -7 og +5 eller mere eller er opereret ved implantering af linser, selvom ansøgeren her og nu opfylder synskravene.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at sådanne ansøgere generelt har så svage øjne, at det er uforeneligt med ansættelse, navnlig af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation, ligesom der er usikkerhed omkring følgevirkningerne af disse operationer.
En ansøger, der har ladet sig synsoperere, kan tidligst ansøge 3 måneder efter sidste kontrol hos den opererende læge.
- Farvesyn
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som ikke har et normalt farvesyn.
Afslag gives med henvisning til, at der er nedsat evne til at udføre jobbet i almindelighed. Begrundelsen er, at det er en nødvendig del af politiarbejdet at kunne notere sig og videregive faktiske oplysninger, herunder om påklædning, hårfarve, øjenfarve, rødmen, lakafsmitning, blodstænk osv., ligesom en politibetjent skal kunne modtage og handle på baggrund af sådanne oplysninger.
Alle ansøgere gennemgår farvesynstesten Ishihara i ansættelsesforløbet.
Ved anvendelse af filterglas i brille eller kontaktlinse kan nogle farvesvage/farveblinde personer blive i stand til bedre at se Ishiharas tavler, men evnen til at skelne farver forbedres ikke.
Der må således ikke ved farvesynstesten anvendes briller eller kontaktlinser med farvefilterfunktion.
- Natteblindhed
En ansøger, som er natteblind, kan ikke ansættes, da politiarbejdet også skal kunne varetages om natten.
- Ørelidelser eller problemer med hørelsen.
Der kræves en god hørelse på begge ører for at kunne varetage politiarbejdet på betryggende måde. Det er nødvendigt, at en politibetjent er i stand til præcist at opfatte og handle på baggrund af ”input” via hørelsen, herunder mundtlige oplysninger fra kolleger og borgere på alle steder og under alle omstændigheder, blandt andet over radioen på gaden eller i bilen under udrykning. Der er endvidere risiko for, at de støjgener, som en politibetjent erfaringsmæssigt udsættes for (fyrværkeri, skud og udrykningssignaler), vil forværre en hørenedsættelse. Personer med aktuelle eller tidligere ørelidelser eller problemer med hørelsen, anmodes om at indsende lægelige oplysninger inklusiv resultat af aktuel høreundersøgelse (audiogram).
- Ryg
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som skønnes at have en svag ryg.
Afslag gives af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation. Begrundelsen er, at ansættelse som politibetjent indebærer dels en fysisk hård uddannelse dels en daglig tjeneste, hvor ryggen erfaringsmæssigt bliver udsat for hård belastning.
Afgørelsen træffes på baggrund af en generel risikovurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand.
- Skulder
En ansøger, som er blevet opereret for ledskred i skulderen vil i særlige tilfælde kunne helbredsgodkendes. Rigspolitiet foretager en individuel vurdering, og forudsætningerne for at fortsætte i ansættelsesforløbet er følgende:
Ø Operationen og genoptræningen har været ukompliceret.
Ø Der er opnået et vedvarende højt fysisk funktionsniveau.
Ø Skulderfunktionen har været god og stabil i mindst 2 år efter operationen.
Ø Der findes normale forhold ved lægeundersøgelse af skulderen, og der lægges særlig vægt på veludviklet muskulatur med god styrke omkring skulderen.
- Knæ
En ansøger, som er blevet opereret med rekonstruktion af forreste korsbånd, vil i særlige tilfælde kunne helbredsgodkendes. Rigspolitiet foretager en individuel vurdering, og forudsætningerne for at fortsætte i ansættelsesforløbet er følgende:
Ø Operationen og genoptræningen har været ukompliceret.
Ø Der er opnået et vedvarende højt fysisk funktionsniveau.
Ø Knæfunktionen har været god og stabil i mindst 2 år efter operationen.
Ø Der findes normale forhold ved lægeundersøgelse af knæet, og der lægges særlig vægt på veludviklet muskulatur med god styrke i benet.
- Luftvejsproblemer
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som efter puberteten har haft luftvejsproblemer og/eller har fået ordineret medicin herfor. Rigspolitiet foretager en individuel vurdering.
Afslag gives med henvisning til, at der er nedsat evne til at udføre jobbet i almindelighed. Synspunktet er, at en politibetjent skal handle hvor som helst og når som helst, i al slags vejr og under alle forhold også under stress og fysisk belastning.
Afgørelsen træffes på baggrund af en generel vurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand.
- Diabetes/sukkersyge
Rigspolitiet giver afslag til ansøgere, som har diabetes/sukkersyge.
En ansættelse som politibetjent er blandt andet betinget af, at ansøgeren efter sin helbredstilstand er i stand til at bestride tjenesten, og ifølge Færdselsstyrelsens ”Instruktion for trafikanter, som har sukkersyge”, må disse personer ikke føre udrykningskøretøj under udrykning.
Afgørelsen træffes på baggrund af en generel risikovurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand.
- Migræne
Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som har haft eller har migræne.
Migræne er anfaldsvis hovedpine, som ofte ledsages af kvalme og opkastninger, og endvidere ledsaget af lyd- og lysoverfølsomhed. I nogle tilfælde kan der tillige være svimmelhed, talebesvær, føleforstyrrelser og nedsat fysisk præstationsniveau. Anfaldene varer fra få timer til nogle få døgn. Visse fødevarer kan provokere anfald, ligesom for lidt eller for megen søvn samt hormonelle svingninger også kan være en udløsende årsag.
Afslag gives af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation. Synspunktet er, at ansættelse som politibetjent indebærer dels en fysisk hård uddannelse dels en daglig tjeneste, hvor man udsættes for stressende situationer under alle forhold. Det er Rigspolitiets generelle opfattelse, at migræne udløses eller forværres i stressituationer, og at en person med eller tendens til migræne i al almindelighed har en nedsat evne til at bestride stillingen som politibetjent.
På baggrund af disse forhold findes ansøgere med migræne ikke helbredsmæssigt egnede til ansættelse.
Afgørelsen træffes på baggrund af en generel risikovurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand.
Session/Forsvarets Dag
Mandlige ansøgere, som er erklæret begrænset egnet eller uegnet til værnepligt, anmodes om at redegøre nærmere for forholdene.
At man er erklæret begrænset egnet eller uegnet til værnepligt, behøver ikke nødvendigvis medføre, at man også vil være uegnet til ansættelse som politibetjent på prøve. Rigspolitiet foretager en konkret og individuel vurdering af ansøgernes helbredsforhold.
Psykiske forhold
Politiarbejdet kræver, at man er psykisk robust.
Ansøgere vil typisk blive erklæret helbredsmæssigt uegnede, hvis de har eller har haft depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, opmærksomheds- og hyperaktivitetforstyrrelser (ADHD), tvangshandlinger og tvangstanker (OCD), angstlidelser, længerevarende stressreaktioner eller posttraumatisk stressbelastning.
Personer, som tidligere har haft lettere tilfælde af såkaldt enkelfobi f.eks. angst for højder, flyvning, lukkede rum, mørke eller synet af blod, vil i særlige tilfælde kunne helbredsgodkendes, eksempelvis hvis pågældende gennem kognitiv terapi hos psykolog vedvarende har lagt angsttilstanden bag sig.
- EpilepsiAnsøgere, som har epilepsi, er ikke helbredsmæssigt egnede til ansættelse som politibetjent på prøve. Selv om epilepsien er medicinsk kontrolleret og velbehandlet, vil der være en risiko for såkaldte gennembrudsanfald. Dvs. at der kan opstå epileptiske anfald, som f.eks. kan være provokeret af stress, manglende søvn, samt påvirkning fra hurtigt blinkende lyskilder.
Ansøgere, som tidligere har haft epilepsi, og som ikke længere behandles for sygdommen, kan først komme i betragtning til ansættelse efter en langvarig anfaldsfri observationsperiode (5-10 år). En betingelse for ansættelse er, at førerretten til bil er uden indskrænket gyldighed. Der vil altid blive foretaget en individuel vurdering af de helbredsmæssige forhold hos ansøgere, som har haft epilepsi.
Tekst fra www.blivpolitibetjent.dk
